Mere økologi – men hvor meget?
Lysten til økologiske varer stiger stadigvæk, og stigningen vil sandsynligvis fortsætte i hele 2020, vurderer Landbrug & Fødevarer. EU vil udvide det økologiske landbrugsareal i EU betragteligt frem mod 2030.
EU vil arbejde på at tredoble det økologiske areal for at styrke biodiversiteten, det skriver Økologisk Landsforening, og ambitionen er høj. I 2030 kan en fjerdedel af landbrugsarealet i EU være økologisk, skriver foreningen på deres hjemmeside.
Salget af økologiske varer steg med ni procent fra 2018 til 2019, det viser tal fra Dansk Statistik, og Landbrug & Fødevarer forudser, at danskernes lyst til økologiske fødevarer vil fortsætte i 2020.
Økologiske fødevarer fylder stadig mere indkøbskurvene. Ifølge de offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, er salget af økologiske varer i danske supermarkeder og online steget med ni procent fra 2018 til 2019 til i alt 14,1 milliarder kroner. Dermed er salget af økologi steget hvert eneste år siden 2003, hvor Danmark Statistik første gang offentliggjorte tal for detailsalget, skriver Landbrug & Fødevarer. Læs mere om udviklingen på Landbrug & Fødevares hjemmeside. Tryk på linket nederst på siden.
Økologichef i Østdansk Landboforening, Hans Bach-Lauritsen, glæder sig over fremgangen og ambitionerne, men understreger at der skal være købere til de mange økologiske fødevareprodukter – også i fremtiden.
– Er der et marked for så stor økologiske udvidelse? Der skal være en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Markedet stiger flot, men på et tidspunkt, vil det finde et leje. Efterspørgslen er der nu, ja, men flere økologiske fødevareproducenter betyder også øget konkurrence og en anden afregningspris.
Danskerne shoppede økologi for 14 milliarder kroner i 2019