Mere end dobbelt op på skrotpræmie gamle dieselbiler

del

Har du en gammel dieselbil fra før 2006, og tænker du på at skrotte den? Så er det en god idé at gøre det nu.

Fra 1. februar er skrotpræmien steget til 5.000 kr. for dieselbiler fra før 2006. Det er mere end en fordobling af den nuværende skrotpræmien på 2.200 kr. Ældre dieselbiler er nogle af de største udledere af de sundhedsfarlige NOx-gasser og skadelige partikler. Derfor sætter regeringen skub i skrotningen af de gamle dieselbiler hos en autoriseret autoophugger.

En dieselbil fra før 2006 udleder i gennemsnit ca. fire gange mere NOx og væsentlig flere partikler end en ny dieselbil. Der er ca. 150.000 dieselbiler fra før 2006 i Danmark. Den forhøjede skrotpræmie kan fås, så længe der er penge i puljen. Regeringen har afsat 100 mio.kr. til den middeltidlige forhøjelse af skrotpræmien.

Ansvarsforsikring
Husk også at du skal have en ansvarsforsikring for hver bil du ejer. Der falder dagbøder på 250 kr. for hver dag du ikke har en ansvarsforsikring på din bil.