Mangler du fortsat at modtage sukkerroepenge?
Sukkerroedyrkere og -producenter i EU betalte i produktionsårene 1999/2000 – 2000/2001 for meget i afgift på sukker. Landbrugsstyrelsen er i gang med at finde de sukkerroedyrkere, som har penge til gode.
Hvis du har penge til gode, kan du søge om tilbagebetaling nu.
Nordic Sugar A/S og Landbrugsstyrelsen gennemfører en tilbagebetalingsrunde ultimo oktober 2019 og en tilbagebetalingsrunde ultimo januar 2020.
Hvis du var sukkerroedyrker i produktionsårene 1999/2000 – 2000/2001, ikke har indsendt oplysninger tidligere, og ønsker at komme med i en af næste tilbagebetalingsrunder, skal du for at få udbetalt penge overholde følgende frister:
Frister: Tilbagebetalingsrunder i oktober 2019 og januar 2020
Frist for at indsende oplysninger | Udbetaling starter |
14. oktober 2019 | 31. oktober 2019 |
15. januar 2020 | 31. januar 2020 |
Hvis du ikke har indsendt oplysninger tidligere skal du udfylde Samtykkeerklaering.