Mangantilførsel når vejrudsigten tillader det
Foråret er kommet, og det er tid til at gå dine vintersædsmarker igennem, og tjek dem på de steder, hvor du har erfaring med, at der kan forekomme manganmangel.
Hvis du konstaterer manganmangel, skal du tilføre hurtigst muligt.
Af vintersædsarterne er vinterbyg den mest følsomme, og kan rammes hårdt af manganmangel, specielt ved tidlig såning.
Vinterrug er mindre følsom, mens vinterraps normalt ikke anses for at være følsom for manganmangel.
Manganmangel er ofte kraftigst i de tidligst såede marker, og forekommer næsten altid i store pletter. Ofte er der tendens til ”gode” striber, hvor jorden er pakket i traktorsporene fra såningen. Se billede 1 nedenfor viser mangel symptomer.
Vi hjælper gerne med at teste
Manganmangel optræder allerede inden det er synligt på planten og her vil en tester kunne opdage manglen. Vi har en tester på kontoret, så kontakt os allerede i dag, og vi vil komme forbi dine marker og lave målingerne for dig.
Afhjælpning af manganmangel
Mangan i jorden bliver hurtigt bundet i utilgængelige forbindelser og skal derfor behandles ved udsprøjtning til bladene. Behandlingen skal foretages, når de første symptomer ses, eller endnu bedre inden de ses og derfor når du har erfaring for, at symptomerne kommer.
Mangan i planten flyttes ikke så nemt rundt, så det hjælper ikke at øge doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Derimod er man nødt til at gentage behandlingerne for at afhjælpe mangel, så de nydannede plantedele også dækkes ind. Generelt er der sjældent større effekt ved at tilføre mere end 400 g mangan pr. ha pr. udsprøjtning.
Det er vigtigt at vente med udsprøjtningen, til frosten er ovre.
Ved udsprøjtning under forhold med nattefrost, er der risiko for afgrødeskade ved svidning, dog kan skaden begrænses ved:
- Kun at udsprøjte mangan på optøede planter, og ikke når der er udsigt til betydelig nattefrost
- Undgå udsprøjtning i direkte sol
- At begrænse doseringen af mangan til maksimalt 2,0 kg mangansulfat pr. ha.
Hvis der er tilført svovlsur ammoniak ved første kvælstoftilførsel, kan dette i nogen grad afhjælpe manganmangel. Men ved tydelige symptomer anbefales alligevel en bladsprøjtning.
Tabel 1. Eksempler på manganholdige midler til udsprøjtning med angivelse af cirkapriser. Lav dosering (100 g Mn pr. Ha) er udelukkende forebyggende hvor manganmangel normalt ikke optræder. Høj dosering (400 g Mn pr. Ha) anvendes ved konstatering af manganmangel eller på arealer der er disponeret for mangel.
Indhold | Dosering 100 g Mn pr. ha | Dosering 400 g Mn pr. ha | Pris pr kg/L Mn | |
Mangansulfat | 320 g/kg | 0,3 kg/ha | 1,3 kg/ha | 9,5 kr |
CarboMan 500 | 500 g/l | 0,2 l/ha | 0,8 l/ha | 95 kr |
BioMangan 180 NS | 180 g/l | 1 l/ha | 2,0 l/ha | 22 kr |
YaraVita Mantrac Pro | 500 g/l | 0,2 l/ha | 0,8 l/ha | 55 kr |
Profi ManganNO3 | 235 g/l | 1,0 l/ha | 2,0 l/ha | 29 kr |
Profi MnS 166 | 166 g/l | 1,0 l/ha | 2 l/ha | 28 kr |
* Der skal tilsættes sprede/klæbemiddel (ikke medregnet i prisen). I forhold til mangansulfat, -nitrat og -carbonat, har sprede/klæbemiddel stor betydning, men for høj koncentration kan have negativ effekt. Det er uvist, om der er positiv effekt af at tilsætte sprede/klæbemiddel til øvrige midler.
** På grund af den lave pris vælges normalt en dosering på 2-3 kg Mangansulfat pr. gang.
Husk at tilsætte sprede-klæbemiddel, hvis der anvendes mangansulfat i pulverform eller andre manganmidler, hvor produktet ikke er færdigformuleret med sprede-klæbemiddel.
Forskelle i virkningsgrad
I praksis er der næppe den store forskel i virkningen af de forskellige produkter. Men nyere forskning viser, at mangannitrat og mangansulfat (fx Profi ManganNO3, mangansulfat og BioMangan) har en bedre virkning end mangancarbonat. Risikoen for svidning ved høje doser er større ved mangannitrat end ved mangansulfat og mangancarbonat.