Ledsagerturen – for din bedre halvdel

del

Skal du til Store Frødag? Overvejer du at tage kæresten, konen eller manden med? Så kunne en tur rundt i det stevnske kultur- og naturlandskab være mulighed for dem. Imens du finder inspiration og netværker med fagfæller, kan din bedre halvdel nemlig få en på opleveren.

Stevns har meget at byde på, og Østdansk Landboforening har strikket et spændende program sammen.

Du bliver hentet på Thinghøj, hvor Store Frødag bliver afholdt. Herfra kører en bus med guide dig til Boesdal Kalkbrud, hvor et 15 hektar naturområde gemmer på mange overraskelser. Efterfølgende går turen til Stevns Klint, der er på UNESCOS verdensarvsliste og Højerup Gamle Kirke, der har en fantastisk udsigt og dramatisk historie. Her serverer Traktørstedet en dejlig frokost. Den er inkluderet i prisen.

Pris og varighed
Prisen er det samme som en billet til Store Frødag – 325 kroner. Oplevelsen varer cirka fire timer.

Har du lyst til at komme med? Så køb en billet til Store Frødag på vores hjemmeside og tilmeld dig efterfølgende hos Østdansk Landboforening. Din kontaktperson er Pernille Mantzius.

HUSK. Det er vigtig, du forudbestiller din plads på bussen, da vi lukker for tilmeldinger den 10. juni. Så ring til Pernille, når du har købt billetten på hjemmesiden.

Du kan ikke købe billet på dagen. 

Ledsagerturen er blevet til i samarbejde med Stevns Erhvervsråd.

God tur.