Ledelse i praksis – uddannelse
Er du leder med ansvar for medarbejdere, og mangler du værktøjer til at lede dem og øge deres effektivitet, uanset om de er udenlandske eller danske? Så er ‘Ledelse i praksis’ måske noget for dig.
Uddannelsen Ledelse i praksis er specielt målrettet de ledelsesmæssige problemstillinger, der finder sted i landbruget. Den gør dig klogere på din egen ledelsesstil, dine potentialer og dine udfordringer. For at sikre dig et stort udbytte arbejder du undervejs med din nye viden ved at bruge det, du lærer på modulerne hjemme i virksomheden. Oplever du problemer med at sætte de nye værktøjer i spil, har du mulighed for løbende at sparre med kursuslederen.
Det er et akademifag og starter d. 22. januar. Uddannelsen er på 4 gange 2 dage, og er et samarbejde mellem Seges, Vkst og Østdansk Landboforening. Derfor afholdes det på skift i Sorø, Rønnede og Nykøbing F.
Læs mere om uddannelsen Ledelse i praksis her