Landmandspension: L & F har foretaget en uvildig vurdering se deres svar her
Hvorfor er LandmandsPension den bedste løsning for landmanden?
Landbrug & Fødevarer har sammen med vores uvildige forsikringsmægler fra Max Matthiessen Insurance Brokers sammensat og forhandlet den bedste mulige forsikrings- og pensionsordning for landmænd, som vi kalder LandmandsPension, og den er placeret i Velliv.
”Vores analyser og løbende dialog med pensionsselskaberne viser, at der samlet set ikke findes en bedre løsning for landmænd end LandsmandsPension” siger forsikringsmægler Søren Lauridsen fra Max Matthiessen Insurance Brokers og fortsætter:
”Generelt mangler landmanden overblik og sikkerhed for, at deres forsikrings- og pensionsordning er sammensat korrekt og at priser og omkostninger er konkurrencedygtige. Desværre ser vi ofte betydelige ”huller” i landmandens forsikringer f.eks., at dækning ved tabt erhvervsevne stopper allerede ved alder 60 år, hvor LandmandsPension dækker frem til landmandens folkepensionsalder. Der kan således være 7 år eller mere, hvor landmanden skal finansiere familiens liv af egen lomme, hvis landmanden mister sin erhvervsevne, hvilket for mange vil være en økonomisk katastrofe”.
LandmandsPension omfatter mange fordele
- Meget fleksible forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald, hvor der er sikkerhed for, at betingelserne for udbetaling er de bedste i markedet
- Lempeligere helbredsoplysninger ved tilmeldingen
- Fordelagtige forsikringspriser, som svarer til priser for funktionærer med kontorarbejde
- Eget risikoregnskab for LandmandsPension, som betyder, at priserne bliver sat yderligere ned, hvis der er færre skader end Velliv har forudsat
- Gode opsparingsløsninger f.eks. indeksløsninger med lave investeringsomkostninger, som typisk udgør det halve af de løsninger, som banker og pensionsselskaber tilbyder. Det kan være en besparelse på mere end 5.000 kr. årligt, hvis landmanden har sparet 1 mio. kr. sammen på pensionsordningen. Og afkastet følger markedet – hverken mere eller mindre
- Lav minimumsindbetaling på 1.500 kr. pr. måned, og størstedelen vil være fradragsberettiget.
- Landmanden kan også medforsikre sin ægtefælle på attraktive vilkår, og får rådgivning om den samlede forsikrings- og pensionsplan
- Velliv er kundeejet, og der er derfor ingen, som skal tjene på landmandens pensionsordning, og landmanden får normalt en årlig kundebonus, som afhænger af størrelsen af pensionsopsparingen
”Med LandmandsPension får landmanden en stor organisation i ryggen, hvilket er vigtigt, når vi forhandler vilkår og priser samt i en skadessituation, hvor vi kan støtte op om landmanden og sikre, at landmanden får den rigtige erstatning” siger Lisbet Aasager Heininge, Foreninger, Medlemmer & Branchesekretariater, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Vi er utroligt glade for, at der bliver sat fokus på lige netop landmandens forsikrings- og pensionsordninger, og med en aftale der er til glæde og gavn for vores medlemmer.
Vil du høre mere om denne mulighed så kontakt Østdansk landboforening eller chefrådgiver fra Velliv
Caspar Grastengaard
på tlf: 20 35 93 35