Landdistrikter: Dyrere bilkørsel kan skævvride Danmark

del

Dyrere brændstof, vejafgift og tilskud til elbilsejere. Sådan lyder et udpluk af de forslag Bilkommissionen fremlagde mandag. Det må ikke blive en skjult skat til landdistrikterne, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Det skal være dyrere at eje en benzin- eller dieselbil i fremtiden, og flere skal køre elbiler. Sådan er konklusionen groft skåret, da Bilkommissionen under ledelse af tidligere DONG-topchef Anders Eldrup mandag fremlagde sine anbefalinger til, hvordan et nyt, grønnere bilafgiftssystem skal skrues sammen.

Det giver god mening at satse på elbiler i hele Danmark, men det skal ske i et tempo, hvor hele landet kan være med, og hvor størstedelen af regningen ikke må ende i landdistrikterne, lyder det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Læs hele pressemeddelelsen her.