Kvælstoffikserende efterafgrøder – regler, fordele og ulemper

Læs om fordele og ulemper ved brug af kvælstoffikserende arter som efterafgrøde

Det er som 2021 fortsat muligt at bruge kvælstoffikserende arter, for både MFO- og pligtige efterafgrøder, og som noget nyt i 2022 også som målrettede efterafgrøder.

Følgende nye arter kan anvendes:

• Ikke kvælstoffikserende arter: Klinte, hjulkrone og morgenfrue.
• Kvælstoffikserende arter: Alsikkekløver, blodkløver, esparsette, gul rundbælg, gul stenkløver, hvidkløver, hvid stenkløver, kællingetand, lucerne, rødkløver og vintervikke.

Fordele og ulemper ved anvendelse af kvælstoffikserende arter

Først skal du overveje om det er økonomisk rentabelt med kvælstoffikserende arter på din bedrift.

Generelt vil du se den største effekt, af de kvælstoffikserende arter på arealer med lav mineralisering. En lav mineralisering vil ofte findes på planteavlsbrug eller bedrifter med begrænset tilførsel af husdyrgødning, ved kornrige sædskifter, efter år med høje udbytter eller hvis du har erfaring for, at din efterafgrøde løber tør for kvælstof.

• De kvælstoffikserende arter skal indgå i blandinger med en eller flere af de tidligere godkendte arter olieræddike, gul sennep, korn, græs eller honningurt, dog ikke cikorie.
• Blandingerne skal være færdigblandede ved producenten, og indholdet skal kunne dokumenteres.
• Der må maksimalt være 25 % kvælstoffikserende arter, beregnet ud fra frøantal i blandingen.
• Der skal indregnes en eftervirkning på 50 kg N uanset husdyrgødningstilførsel, og blandingen må tidligst destrueres 1. februar uanset jordtype.

De almindelige pligtige efterafgrøder uden kvælstoffikserende arter, skal indregnes med 17 eller 25 kg N i eftervirkning, afhængigt af forbrug af organisk gødning. En efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter, skal derfor være 25 eller 33 kg N mere værd, til en acceptable kvælstofpris, for at det er en ordning der er attraktiv.

Anbefalinger til artsvalg

Set ud fra et økonomisk synspunkt vil valg af efterafgrøde til at opfylde lovkravene nok stadig falde på olieræddike i blanding med enten honningurt eller korn. På en andel af efterafgrødearealet, vil det være oplagt at teste iblanding af vikke, hvis jorden har en lav mineralisering jf. overfor.

Forsøg har vist at eftervirkning og biomasse ikke er meget forskelligt mellem arterne der egner sig til forårsudlæg, men at rødkløver har tendens til at blive for kraftig og reducerer udbyttet af hovedafgrøden.

Arterne hver for sig:

Vintervikke egner sig til såning omkring høst af hovedafgrøden, enten ved spredning af frø 2-3 uger før høst af hovedafgrøden eller såning lige efter høst af hovedafgrøden. Den kan blandes med olieræddike, som giver en god dækningsgrad. Alternativt, kan den blandes med honningurt, havre eller vinterrug, hvis man vil minimere korsblomstrede arter i sædskiftet.

Blodkløver er afprøvet med såning efter høst, hvor biomassen var beskeden, og det anbefales derfor at blodkløver etableres meget tidligt, tæt på 1. august. Ved udlæg i foråret har blodkløver tendens til at blive for kraftig.

Arterne alsikekløver, esparsette, lucerne og stenkløver har ikke været afprøvet i landsforsøgene, men alsikekløver kendes for at havde en fordel på tunge våde jorde og lucerne for sin pælerod, der kan forbedre jordstrukturen.

• Egner sig bedst til såning omkring høst: Vintervikke
• Kan etableres i foråret eller tidligt i august: Alsikekløver, blodkløver, esparsette
• Egner sig bedst til forårsudlæg:Rødkløver, humlesneglebælg, rundbælg, kællingetand, hvidkløver, lucerne, stenkløver

På konventionelle brug vil anvendelse af disse nye arter kunne give nye udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen, f.eks. kan kløverarterne give behov for anvendelse af dyrere midler.