Krigen i Ukraine: Information for medlemmer af Landbrug & Fødevarer

del

Europa oplever aktuelt en voldsom og helt uacceptabel krigshandling i Ukraine. Her kan du finde information om situationen, og hvordan Landbrug & Fødevarer kan hjælpe dig som medlem til at håndtere situationen.

Vores sympati og medfølelse går til det ukrainske folk. Den frygtelige situation i Ukraine påvirker hele fødevareklyngen og trækker tråde til adskillige danske landbrugsbedrifter og virksomheder. Vi og vores medlemmer går ind for fredelig sameksistens, samhandel og fælles udvikling. Vi bakker helt og fuldt op om reaktionen og sanktionerne fra EU, NATO og vores allierede, og tager den størst mulige afstand fra det russiske angreb, skriver Landbrug & Fødevarer.

Dansk fødevareproduktion har et tæt forhold til Ukraine. I Landbrug & Fødevarer står vi klar til at hjælpe, hvor vi kan. Vi står til rådighed for vores medlemmer, landmænd såvel som virksomhedsmedlemmer, til at hjælpe med at forstå og håndtere situationen, og sikre opdateret information om bl.a. medarbejdersikkerhed, sanktioner, samhandel og den aktuelle situation.

Få her et overblik over, hvordan vi kan hjælpe dig som landmand og virksomhed her.