Kravet om flere afgrødekategorier lempes
Landbrugsstyrelsen oplyser at der formentlig kommer en lempelse af afgrødevariationen, men desværre er regelgrundlaget ikke færdigbehandlet
Landbrugsstyrelsen oplyser at de har, under visse betingelser lempet på kravet om flere afgrødekategorier, grundet store regnmængder i sensommeren og det tidlige efterår, hvilket har forhindret mange af jer i at så vinterafgrøder.
Hvem er omfattet af de lempede krav?
For at være omfattet af de lempede krav skal din bedrift opfylde to overordnede kriterier:
- Mindst 30 % af dit areal tilsået med vinterafgrøder skal være mislykket som følge af regnen i august til oktober 2017, eller en tilsvarende andel skal have været umulig at etablere pga. kraftig nedbør og oversvømmelser i perioden august til oktober 2017.
- Din bedrift må højst have et omdriftsareal på 150 ha.
Konkret betyder lempelsen, at for bedrifter med et omdriftsareal på mellem 10 og 30 ha fjernes kravet om 2 afgrøder, og for bedrifter med et omdriftsareal på mellem 30 og 150 ha ændres kravet fra 3 afgrøder til 2 afgrøder.
Men…
De lempede krav afventer den endelige godkendelse i EU-Kommissionen, og derfor kender vi endnu ikke med sikkerhed alle ændringerne.
Håndteringen af ændringerne kommer til at foregå i Fællesskemaet, der skal indsendes inden den 20. april, eller frem til ændringsfristen den 15. maj. Her skal du tilkendegive at du opfylder de lempede krav, og efterfølgende vil Landbrugstyrelsen foretage en sagsbehandling hvor de tager endelig stilling til, om din bedrift er omfattet.