Kort over vejledende indsatsbehov for målrettede efterafgrøder i 2025
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort kort over det forventede indsatsbehov i 2025. Det medfører mindre ændringer, herunder at det maksimale indsatsbehov øges i 2025 til 45,2 procent.
De målrettede efterafgrøder er inddelt i to, nemlig de “frivillige” og de “obligatoriske”. Først udbydes de frivillige, som skal søges gennem fællesskemaet. Tilskudssatsen er 673 kr./ ha i 2025. I maj udsender Landbrugsstyrelsen et brev, med besked, om man har fået tilsagn til de søgte frivillige efterafgrøder eller ej.
Hvis der i nogle kystvandoplande ikke er søgt nok gennem den frivillige ordning, kommer der et krav om obligatoriske efterafgrøder. Du får krav om obligatoriske efterafgrøder hvis du som ansøger ikke har søgt nok gennem den frivillige ordning til at dække eget krav. Kravet kan du se i dit Gødningskvote og Efterafgrøde skema (GKEA). De obligatoriske efterafgrøder skal ligesom de pligtige indberettes i GKEA skemaet senest den 10. september.
Der gælder de samme muligheder for alternativer til målrettede efterafgrøder (både frivillige og obligatoriske), som der gør til frivillige efterafgrøder, se tabellen nedenfor:
Alternativ til efterafgrøder | Omregning fra alternativ til efterafgrøde |
Mellemafgrøder | 2 ha til 1 ha |
Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale | 1,9 ha til 1 ha |
Brak | 0,5 ha til 1 ha |
Brak langs vandløb og søer | 0,25 ha til 1 ha |
Flerårige energiafgrøder | 0,8 ha til 1 ha |
Efterafgrødeblanding med N-fikserende arter | 1 ha til 1 ha + eftervirkning på 50 kg N/ha |
Præcisionsjordbrug | 11 ha til 1 ha |
Reduktion af N-kvoten (uden tilskud) | 110-175 kg N/ha (afhængigt af brug af organisk N) |