Kort over vejledende indsatsbehov for målrettede efterafgrøder i 2024
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort kort over det forventede indsatsbehov i 2024, på baggrund af de nye vandområdeplaner. Det medfører markante ændringer, herunder at det maksimale indsatsbehov øges i 2024 til 44,2 procent.
Den målrettede regulering i 2024 skal sikre en kvælstofindsats på 3.500 tons N, og det samlede efterafgrødekrav forventes at være på ca. 365.000 ha efterafgrøder. Det er samme niveau som tidligere år.
I 2024 forventes der et indsatsbehov i 66 kystvandoplande:
- 45 kystvandoplande har et indsatsbehov mellem 40 procent og op til det maksimale indsatsbehov på 44,2 procent. I 2023 var det maksimale indsatsbehov 31,2 procent, dvs. en markant forøgelse af den øvre græns
- De resterende 21 kystvandoplande har et indsatsbehov mellem 6,0 og 38,7 procent
- En række kystvandoplande, der ikke havde et indsatsbehov i 2023, får et indsatsbehov i 2024 på 44,2 procent (f.eks. Djursland Øst og Bornholm).
- En række kystvandoplande går modsat fra et indsatsbehov på 31,2 procent i 2023 til intet indsatsbehov i 2024 (f.eks. Nordjylland, Randers fjord og dele af Sønderjylland).
Indsatsbehovet i vores område er generelt lavt, og vil 2024 komme flere planteavlere til gode, dog er en bekendtgørelse endnu ikke sendt til høring, og meddelelsen her må betragtes som værende foreløbig.
Læs mere og se tidligere års opgørelser på linker her: https://www.landbrugsinfo.dk/basis/5/d/f/malrettet_regulering_kort_indsatsbehov_malrettede_efterafgroder
Kilde: Landbrugsstyrelsen