Kom til Åbent minivådområde
16 landmænd over hele landet inviterer til Åbent minivådområde den 29. oktober, hvor landmænd og oplandskonsulenter står klar til at fortælle om projekterne og svare på spørgsmål
Landmændene har taget minivådområderne til sig som et virkemiddel. I Danmark er der gennem de seneste tre år søgt om tilskud til omkring 600 anlæg, som skal bidrage til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til søer og fjorde.
Overvejer du at etablere et minivådområde, eller vil du bare gerne se og høre mere om anlæggene, så er du meget velkommen til at møde op til arrangementerne. Nogle minivådområder er ved at blive gravet, mens andre er i funktion.
Vi går rundt og kigger på anlægget, og du kan blandt andet blive klogere på:
- Hvorfor kan et minivådområde være en god idé?
- Hvor skal det ligge?
- Skal det være trekantet, firkantet eller sø-agtigt?
- Hvem skal grave det?
- Samarbejdet med kommunen
- Hvilke opgaver har landmanden?
- Økonomi og tilskudsmuligheder
- Anlæggets effekt på udledningen af kvælstof og fosfor.
Der er åbent minivådområde den 29. oktober mellem kl. 10-15, dog er det forskelligt fra sted til sted, om der er åbent i hele tidsrummet eller enten om formiddagen eller om eftermiddagen.
Det er gratis at deltage, og du kan godt besøge flere forskellige områder på én dag, på Sjælland er der 3 landmænd, der inviterer indenfor.
Tilmelding: https://www.tilmeld.dk/aabentminivaadomraade2020/conference