Klart NEJ til regulering på følelser

del

Sådan indledte Martin Merrild sin beretning ved dette års delegeretmøde i Herning.

En delegation fra Østdansk Landboforening har netop været til delegeretmøde i Herning, hvor Martin Merrild fremlagde sin beretning og du kan her læse uddrag heraf.

To voldsomt ubehagelige sager har ramt os den seneste tid.

Først sagen med betalingsrettigheder, hvor alt for mange landmænd har mistet alt for mange penge helt uden varsel.

I finanslovsudspillet indgik en fremrykning af den målrettede regulering. Det betyder en tredobling i kravet om målrettede efterafgrøder i 2020 til 380.000 hektar. Her har vi i flere uger fortalt regeringen, at tiltaget er helt skævt, griber ødelæggende ind i allerede lagte markplaner og er fuldstændig uden faglig begrundelse. Vi fortsætter presset.

Det er to helt urimelige sager og ingen god optakt til et delegeretmøde, hvor vi ellers havde tre vægtige ministre forbi: Statsminister Mette Frederiksen, fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin.

Klart NEJ til regulering på følelser

På delegeretmødet afleverede både Martin Merrild og mange delegerede det klare budskab til ministrene: Vi siger klart NEJ til restriktioner, der hviler på følelser mere end på faglighed, og reguleringen må ikke komme som en tyv om natten.

Læs hele Martin Merrilds beretning her

Men det fair, faglige og langsigtede samarbejde, der sikrer stabile rammevilkår – det vil vi gerne. Derfor var vi også glade, da statsministeren roste vores samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

I har en meget stærk evne til at samarbejde, og det giver genklang, når I mødes med nogen af dem, der har været jeres værste kritikere og nu forsøger at finde fælles løsninger roste Martin Merrild fra talerstolen.

Det helt nødvendige samarbejde fokuserede vi på under delegeretmødets overordnede tema: Klima.

For vores ambitiøse klimavision kræver opbakning og samarbejde med politikerne. Vi fortalte dem, at vi spiller med. Vi er forandringsparate. Vi vil gerne samarbejdet. Men lad os gøre det klogt. Så sikrer vi dansk landbrugs fremtid, ligesom vi gør det ved at udveksle klimaviden og finde fremtidens forretningsmodeller på delegeretmødets forskellige klimadebatter.

Historieløst og identitetsløst

Martin Merrild forsatte, netop med landbrugets fremtid i tankerne er jeg godt tilfreds med endnu et citat fra statsministeren:

”Det er historieløst og identitetsløst at tro, at vi kan undvære dansk landbrug. Danmark er et landbrugsland. Danmark skal, i mine øjne, altid være et landbrugsland. Det er så banalt, at hvis ikke I producerer de fødevarer, vi danskere forbruger, så er der nogle andre, der skal gøre det. Belastningen af klima og natur bliver ikke mindre af det. Den bliver større.”

Det er lige præcis det budskab, vi bringer i medier, kampagner og i samarbejdet med politikere, myndigheder og organisationer.

Tak for at kvittere. Og tak for et godt delegeretmøde til delegerede, politikere og alle gæster og interesserede.

kilde:Landbrugsavisen