Kampen om vandet er kampen om landet

I en kronikserie vil Landbrug & Fødevarer gennem de næste par måneder forklare, hvordan der begås alvorlige, videnskabelige fejl i kvælstofmodellerne. L&F har valgt at kalde hver fejl for en synd, fordi konsekvenserne af fejlene er dramatiske for landbruget.

Af Morten Høyer, direktør i L&F og Niels Peter Nørring, områdedirektør i L&F

Rapporten om Norsminde Fjord understreger det, vi har sagt flere år, at vi alle må frygte for fremtiden. For konsekvenserne af måden, Aarhus Universitet i dag beregner landbrugets udledning af kvælstof på, betyder, at vi i vandplanerne skal leve op til nogle vanvittige reduktionsmål. Ved Norsminde Fjord er konsekvensen, at 48 procent af landbrugsjorden skal lægges brak.

De vanvittige reduktionsmål betyder, at kvælstofreguleringen i dag, og det der lægges op til i de kommende år, er det rene galimatias. Den kvælstof-regnemaskine, som forskerne i dag benytter, regner simpelt hen ikke rigtigt.

Vi har længe kæmpet en kamp for kvælstof, og selv om det er lykkedes os at få lov til at gøde mere, så har vi endnu ikke fået ændret kvælstof-regnemaskinen.

Det er der, kampen står nu.

Vi har fået sat gang i en international evaluering af modelgrundlaget for kvælstofmålene. Og vi har i L&F brugt rigtig meget tid på at samle skyts sammen til de internationale forskere, så de kan se, at de vanvittige reduktionsmål langt hen ad vejen er baseret på gætterier og dårligt udført arbejde.

Det er nu, slaget skal stå. Det er nu, vi har muligheden for at lirke låsen op til Aarhus Universitets forkerte regnemaskine og få et nyt syn på kvælstofreguleringen i Danmark.

I en kronikserie vil vi i Landbrug & Fødevarer gennem de næste par måneder forklare, hvordan der begås alvorlige, videnskabelige fejl i kvælstofmodellerne. Vi har valgt at kalde hver fejl for en synd, fordi konsekvenserne af fejlene er dramatiske for landbruget.

Den første synd er den usikkerhed, der er forbundet med kvælstofmodellerne. Enhver model er en beregning af virkeligheden, og man må vide, hvor tæt modellen kommer på virkeligheden. Aarhus Universitet har oplyst politikerne, at usikkerheden på modellerne er 9 procent. Vi bad statistikere fra DTU om at se de beregninger efter i sømmene, og resultatet var oprørende. DTU’s genberegning ved brug af korrekte metoder giver en usikkerhed på hele 86 procent! Det svarer til, at vægten på en almindelig pakke smør med 250 gram kan svinge tilfældigt mellem 35 og 465 gram – og du kan ikke selv vælge i køledisken. Den usikkerhed vil de færreste nok acceptere.

Det er dybt problematisk, at politikerne har fået stukket blår i øjnene omkring modellernes sikkerhed, og vi vil i landbruget ikke acceptere at blive pålagt omkostningstunge indsatser baseret på så usikre modeller.