InterCount – lidt info

del

Pr. 1. januar bliver Ø90 erstattet med Intercount.

InterCount – landbrugets nye økonomiplatform

Når InterCount kommer til at erstatte Ø90, er det noget, vi alle skali gang med. Det er alle DLBR-virksomhederne, der skal lægge deres økonomisystem om til Intercount.

Uanset om du i dag konterer selv i Ø90 eller du sender alle bilag op til os, og får din assistent til at bogføre for dig, så skal vi alle i gang med Intercount.

Hvad er InterCount?

Det er, udover et nyt navn, også en anden måde at håndtere bogføring på. Indtil videre har det været din assistent (eller dig selv) der konterer bilag ind på de forskellige konti. F.eks. en værkstedsregning på service af din traktor, konteres som vedligeholdelse traktorer, og kan du finde i dit regnskab netop dér. I interCount konteres bilagene så vidt muligt automatisk, og efterhånden vil flere og flere bilag komme automatisk ind. Assistentens rolle bliver en ‘controller-rolle’, hvor assistenten kontrollerer om bilagene er kommet ind på den rigtige konto. Målet med denne del er, at konteringen bliver en nemmere opgave.

Og så er der en del andre muligheder i InterCount, såsom fakturering og debitoropfølgning, digitalt arkiv (standard), betaling af regninger, moms, budget mv.

Os i Østdansk er selvfølgelig med på beatet!

Seges har bebudet at InterCount går i luften fra 1. januar 2023 af. Der sendes løbende informationer ud. Du kan tilgå hjemmesiden www.intercount.dk og finde informationer, FAQ, videoer, mv. som bliver løbende opdateret.

I starten af det nye år holder vi i Østdansk gratis kursusdage, hvor vi viser hvordan InterCount virker. Mere information følger.

Hvis du allerede nu har spørgsmål, skal du ikke tøve med at ringe til din assistent eller konsulent. Vi vil hjælpe dig godt på vej!