Industriens udgifter til energi er mere end fordoblet
Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2021. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) dobbelt så dyr i andet halvår 2021 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere og var blevet næsten tre gange så dyr.
Prisstigningerne i erhvervene er relativt større end i husholdningerne, da selve råvareprisen udgør en større del af den samlede pris bl.a. på grund af afgiftsforskelle. Med de senest offentliggjorte halvårspriser vil fremstillingsindustriens udgifter til de to energityper samlet stige fra et niveau på 5,7 mia. kr. i 2020 til over det dobbelte.
Yderligere stigninger som følge af den nylige invasionen i Ukraine indgår ikke i denne overordnede belysning af energiprisernes indvirkning på industriens omkostninger.