Tjek din forskudsopgørelse 2025 for indefrysningslån
Har du taget stilling til indefrysningslån?
De nye forskudsopgørelser for 2025 er kommet. Det er altid en god idé at tjekke om den skal ændres eller ej. Du kan her se hvad du er anslået til at betale i månedlig B-skat fra januar af. Men netop i år er det ekstra vigtigt at tjekke forskudsopgørelsen.
Vælg eller fravælg indefrysningslån
Indefrysningslån er en ordning, hvor staten låner dig penge til at betale for kommende (eventuelle) stigninger i din ejendomsskat. Dette er fra i år kommet ind på din forskudsopgørelse 2024, og er standard udfyldt med ‘ja’ til indefrysningslån. Dette betyder at du først skal betale stigninger i ejendomsskat når du sælger din bolig. Hertil tillægges renter, for 2024 er det 3,57 %, som ikke er fradragsberettiget.
Du kan nemt ændre dette ‘ja’ til ‘nej’ på din forskudsopgørelse 2024, men det skal gøres inden årets udgang. Har du først ændret det efter d. 30. september i år, skal du både ændre det på din forskudsopgørelse for 2024 og for 2025.
Det skal ændres for hver enkelt ejendom, hvis du ejer flere huse.
Specielt for pensionister
Har du nået folkepensionsalderen, eller er du på efterløn, kan du fortsat låne til betaling af din grundskyld. Ordningen administreres nu af Skatteforvaltningen.
🔍 Tip til ejendomsværdiskatten:
Er din ejendomsværdiskat steget? Du kan ansøge om midlertidigt at få den nedsat til niveauet fra 2024 og udskyde betaling af stigningen. Kontakt din konsulent for at høre, hvordan du sikrer den bedste løsning for dig!
Rådgivning kan betale sig. Kontakt din konsulent for en dialog.