Import og eksport af kartofler til og fra Storbritannien efter Brexit
1. januar 2021 trådte nye regler for handel med Storbritannien i kraft som følge af Brexit. Dermed gælder nye regler for import og eksport af kartofler til og fra landet. Den mest markante ændring er importforbud for læggekartofler fra Storbritannien til EU.
Storbritannien er nu et tredjeland i forhold til EU. Derfor er Storbritannien nu også dækket af importforbuddet for læggekartofler, som gælder alle lande uden for EU med Schweiz som eneste undtagelse. Den eneste mulighed for at importere læggekartofler fra tredjelande er, hvis der er tale om materiale, der skal anvendes til forsøg, forskning eller planteforædling. I givet fald skal en række kriterier opfyldes og importøren skal indsende ansøgning om tilladelse.
Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her.