Hvordan skal du gøde din vintersæd i år?
Vintersæds markerne er i år meget kraftige, så overvej din kvælstoftildelingen og pas på lejesæd. Læs om vores anbefalinger.
I år ser vintersædsmarkerne mange steder helt anderledes ud end på samme tidspunkt sidste år. De svære forhold under etableringen af vintersæd har sat sig sine tydelige spor i markerne. En indtil nu meget våd, men mild vinter har også påvirket afgrøderne. Nogle marker er druknet og står svage og i områder helt uden planter. Andre marker har etableringen lykkedes bedre og nedbøren har været mindre. Disse marker har groet hele vinteren og står nu kraftige. Det gør, at vi står med et meget stort spænd i, hvor kraftige markerne er, og det både imellem marker, men også inden for markerne.
Valg af strategi
En todeling og en tredeling vil normalt resultere i stort set samme udbytte, men en todelt strategi resulterer i en lidt lavere proteinprocent og lidt større risiko for lejesæd. En tredeling af kvælstofmængden giver også mulighed for en omfordeling af kvælstof ved sidste tildeling.
Vores input til din strategi:
Her nedenfor kan du se vores forslag til din gødskningstrategi, og hvad du skal være opmærksom på, ved kvælstoftilførsel i vinterhvede, vinterrug og vinterbyg til foder.
Forslag til valg af gødskningsstrategi (kg N. pr ha)
| Afgrøde | Strategi | Første tildeling (vækst start) | Anden tildeling (st. 30) | Tredje tildeling (faneblad fremme) |
| Vinterhvede | 2 delt | 40-80 | Resten | |
| 3 delt tynd afgrøde (NDVI¹ > 0,7) | 80 | Resten – 40 | 40 | |
| 3 delt middel afgrøde (NDVI¹ 0,5-0,7) | 60 | Resten – 40 | 40 | |
| 3 delt kraftig afgrøde (NDVI¹ <0,5) | 40 | Resten – 40 | 40 | |
| Vinterbyg | 2 delt tynd afgrøde (NDVI¹ > 0,75) | 120 | Resten | |
| 2 delt middel afgrøde (NDVI¹ 0,5-0,75 | 100 | Resten | ||
| 2 delt kraftig afgrøde (NDVI¹ <0,5) | 80 | Resten | ||
| 3 delt | 80-120 | Resten – 40 | 40 | |
| Vinterrug | 2 delt tynd afgrøde (NDVI¹ > 0,75) | 80 | Resten | |
| 2 delt middel afgrøde (NDVI¹ 0,5-0,75) | 60 | Resten | ||
| 2 delt kraftig afgrøde (NDVI¹ <0,5) | 40 | Resten | ||
| 3 delt | 40-80 | Resten – 40 | 40 |
¹Vegetationsindekset NDVI kan ses på CropManager eller CropSat.
I meget tynde marker med risiko for omsåning må der ikke tildeles mere kvælstof ved første tildeling, end at vårbyg kan udnytte tildelingen. Det vil sige omkring 60 kg N pr. ha ved første tildeling, så kan marken tildeles den resterende del ved anden tildeling, hvis marken “overlever”.
Første tildeling
Sker ved begyndende vækst i foråret. Det er ikke afgørende for udbyttet at komme meget tidligt ud med gødningen, så længe det sker inden begyndelsen af april. Tidlig tilførsel af kvælstof er vigtigere i vinterrug og vinterbyg end i vinterhvede.
Jo mere kvælstof, der tildeles tidligt, jo lavere bliver proteinprocenten, og risikoen for lejesæd øges.
Svage marker øger dog alt andet lige behovet for en tidlig tildeling. I kraftige marker bør kvælstofmængden reduceres, og tildelingstidspunktet kan ”trækkes” for at reducere lejesædsrisiko.
Ved første tilførsel anbefales det at bruge en svovlholdig gødning. Svovl bør altid tilføres sammen med første kvælstoftildeling. Hvor der er brug for fosfor og kalium, bør dette også tilføres ved første gødskning.
Anden tildeling
Sker i begyndelsen af strækningsfasen fra midt i april til slutningen af april i vinterhvede. Vinterrug medio april og vinterbyg medio april.
Der bør altid gå mindst 14 dage til tre uger fra første tildeling. Jo senere anden tildeling sker, jo højere bliver proteinindholdet, og risikoen for lejesæd falder. En sen 2. tildeling kan dog resultere i et udbyttetab, hvis det bliver meget tørt med dårlig gødningsvirkning til følge.
Flydende gødning eller andre amidholdige gødninger skal udbringes 8-14 dage før, fordi de først skal omdannes til ammonium, før de virker.
Tredje tildeling
Kan ske lige inden fanebladet bliver synligt til begyndende skridning med fuld udbytteeffekt. 3-delingen kan sikre et lidt højere proteinindhold end en 2-deling, men normalt ikke større udbytte. Dog undtagen rug, hvor en 3-deling normalt giver et lidt højre udbytte end 2-deling.
3-deling er en god strategi, hvis du ønsker at omfordele kvælstof efter væksten på de enkelte marker, og hvis du ønsker at anvende satellitdata (f.eks. Cropsat.dk) til omfordeling inden for eller mellem marker.
Brug vegetationsindeks (CropManager eller Cropsat.dk) som grundlag
På CropManager eller Cropsat.dk kan vegetationsindekserne ses for alle marker. Indekset kan bruges til at vurdere, hvor kraftige de enkelte marker er. Der er forskelligt, hvornår der ligger billeder fra de enkelte marker. Kortene kan bruges til at vurdere afgrødens gennemsnitlige vegetationsindeks (NDVI).
Man kan også anvende vegetationsindekset til at vurdere markens variation. Generelt vurderes det, at mange marker i år er ret ensartede og derfor har en lav variation, fordi etableringsforholdene i efteråret var så fine.
Ring til kontoret, og vi kommer forbi med vores N-tester, der oplyser behovet præcis på dine marker.