Hvad skal prioriteres først
– mangan eller kvælstof
Mange steder ses manganmangel i vintersæden – enten hele marker eller i pletter. I vinterbyg ses ud over en lysfarvning også de karakteristiske kanelbrune pletter på bladende – det er ikke sygdom. Der har været vækst i planterne gennem hele den milde vinter, og det er bl.a. årsagen.
Kvælstofmangel ses som en generel lysfarvning i marken – knap så meget i pletter.
Planterne kan bedre undvære kvælstof end mangan. Derfor er det vigtigere at sprøjte med mangan end at gøde. Brug 1,0 Mangansulfat eller Mangannitrat så snart der kan køres i marken uden skade. Vi har tidligere skrevet om manganmidler, som du kan læse ved at klikke her. Husk spredeklæbemiddel i ren mangansulfat.
Farveforskellene i hvede kan også skyldes sorten. Især Extase er meget lys med visne bladrande og bladspidser – se billede ovenfor