Høstfrist på hovedafgrøden hvis græsudlægget skal anvendes som MFO-græsudlæg

del

For at dit MFO-græsudlæg i korn kan tælle med til opfyldelsen af MFO, skal hovedafgrøden være høstet senest 20. august.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at ifølge EU-reglerne må der ikke bruges plantebeskyttelsesmidler i MFO-græsudlæg i en periode på minimum otte uger efter høst af hovedafgrøden. For at muliggøre destruktion af græsudlægget til den generelle destruktionsfrist 20. oktober, er der derfor krav om, at hovedafgrøden er høstet senest 20. august.

Du kan få udsat høstfristen

Kan du ikke nå at høste senest 20. august, kan du få to ugers udsættelse af høstdatoen, hvis du skriver til Landbrugsstyrelse. Når du udsætter høstdatoen

  • udsættes den seneste høstdato af hovedafgrøden til 3. september
  • destruktionsdato for dine MFO-græsudlæg udsættes til 29. oktober
  • udsættelsen vil altid være to uger, og den vil gælde for alle dine marker med MFO-græsudlæg. (Dette er uanset, om du kun måtte have brug for udsættelsen på nogle af dine marker med MFO-græsudlæg.

En frist udsættelse kan betyde senere udbetaling af din sag.

Sådan får du udsat høstfristen

Hvis du vil have udsat høstfristen for hovedafgrøder med MFO-græsudlæg, skal du skrive til mfofrist@lbst.dk. Skriv venligst ”MFO-græsudlæg” i emnefeltet, og husk at oplyse dit CVR-nummer eller journalnummeret på dit fællesskema. Hver anmodning må kun gælde ét CVR/journalnummer.