Hjælpepakke til erhvervslivet
Regeringen iværksætter nu en hjælpepakke til virksomhederne, der skal afbøde de negative økonomiske konsekvenser.
Regeringen har i de seneste dag fremlagt flere coronapakker til erhvervslivet. I følge Børsen fredag den 13. marts 2020 fremgår det, at regeringen senest har øget bankernes udlånsmuligheder, skabt to ny garantiordninger, indført sygedagpenge fra første dag og åbner for adgang til supplerende dagpenge.
Forud for regeringens seneste tiltag, er der også kommet løfter om hjælp til udsatte brancher som turisme og kompensation til f.eks. koncertarrangører med aflyste koncerter. Der ud over har regeringen givet en hjælpende hånd til virksomhederne i form af forlænget frister for A-skat, AM-bidrag og moms.
Vi forsøger her at give et overblik på de konkrete tiltag, for flere oplysninger se mere på hjælpepakke til virksomheder, spørgsmål og svar
De konkrete initiativer
A-skat og AM-bridag
Der indføres fra og med april længere betalingsfrist for betaling af A-skat og AM-bidrag. De forlængede frister gælder i første omgang april, maj og juni raterne, som er forlænger 4 måneder.
Store virksomheder
Rate | Oprindelig betalingsfrist | Udskydes til |
april 2020 | 30. april 2020 | 31. august 2020 |
maj 2020 | 29. maj 2020 | 30. september 2020 |
juni 2020 | 30. juni 2020 | 30. oktober 2020 |
Små og mellemstore virksomheder
Rate | Oprindelig betalingsfrist | Udskydes til |
april 2020 | 11. maj 2020 | 10. september 2020 |
maj 2020 | 10. juni 2020 | 12. oktober 2020 |
juni 2020 | 10. juli 2020 | 10. november |
Månedsmoms
Indbetaling af moms for virksomheder, der afregner moms på månedsbasis, får 1 måneds længere kredit vedrørende momsindbetaling for mats, april og maj måned.
Virksomheder på månedsafregning af moms
Momsperiode | Angivelsesfrist | Oprindelig betalingsfrist | Udskydes til |
marts 2020 | 27. april 2020 | 27. april 2020 | 25. maj 2020 |
april 2020 | 25. maj 2020 | 25. maj 2020 | 25. juni 2020 |
maj 2020 | 25. juni 2020 | 25. juni 2020 | 27. juli 2020 |
Vigtigt! Angivelsesfristerne for moms vedr. marts, april og maj 2020 er ikke udskudt. Det er alene betalingsfristerne, der udskydes.
Betalingsfristerne for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis eller halvårligt, er indtil videre ikke udskudt. Der kan dog senere komme initiativer vedr. momsbetaling, der tilgodeser disse virksomheder.
Selskabskat
Selskaber der forventer faldende indtjening i 2020, kan vælge at nedsætte acontobetalingerne af selskabskat, som skal finde sted hhv. den 20. marts 2020 og den 20. november 2020.
Skatte styrelsen har udsendt en meddelelse om, at man kan ringe på tlf. 7222 1239 og få svar på spørgsmål vedr. den kommende hjælpepakke.