Hestebønner er et hot emne

del

Fokus på proteinafgrøder er stigende, og derfor deltog næstformand i Østdansk Landboforening Peter Rasmussen og planteavlschef Julie Torp-Thomsen fornylig på ministerbesøg, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) besøgte planteavler Carsten Reinhard Stoltze ved Præstø.

– Hestebønner var omdrejningspunktet, men vi kom også ind på præcisionsjordbrug og reduceret jordbearbejdning, fortæller Julie Torp-Thomsen, der glædede sig over den afslappede stemning, hvor fødevareministeren og Carsten Stoltze kom rigtig godt ud af det med hinanden.

Hestebønner har ændret sig fra at være udelukkende foder til dyr til også at omfatte human ernæring, og med den nye landbrugsreform kommer der sandsynligvis flere fordele ved at dyrke proteinholdige fødevarer, forklarer planteavlschefen.

Mødet blev efterfølgende fulgt op af et fyraftensmøde i Østdansk Landboforening, hvor man diskuterede mulighederne i at dyrke mere havre og flere bælgfrugter til det stigende plantebaserede fødevaremarked.

Du kan læse om det arrangement her på hjemmesiden.