Har du overvejet den situation, at du ikke selv kan træffe beslutninger om dine personlige forhold?
I en sådan situation kan en fremtidsfuldmagt være løsningen.
Der kan opstå en situation, hvor du ikke længere tænker helt klart, ikke kan huske detaljer og nemt bliver forvirret f.eks. er blevet dement eller har fået en hovedskade. I sådan en situation kan en fremtidsfuldmagt være en stor hjælp.
En fremtidsfuldmagt indeholder bestemmelser om, at du overlader det til din ægtefælle, jeres børn eller andre nærtstående at træffe beslutning om f.eks. at bilen skal sælges, at der skal hæves penge i banken, at der underskrives med NemId, købes/sælges fast ejendom, indgås lejeaftaler, og meget andet.
Nøjagtig som med et testamente eller organdonation er det en lettelse for dine pårørende, at du har taget stilling. Hvis ikke du har lavet en fremtidsfuldmagt, risikerer du at staten indsætter en værge. De fleste vil nok foretrække selv at bestemme, hvem der skal træffe beslutninger på egne vegne. Men det er vigtigt at få lavet fuldmagten mens du kan handle fornuftsmæssigt, ellers kan det ikke lade sig gøre.
Tirsdag den 5/11 2019 afholder vi informationsmøde med advokat Liza Rosenberg om arv og fremtidsfuldmagter. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding via hjemmesiden, se mere her eller på tlf. 56791900.