Gratis vaccine til alle over 65 år

del

Fra den 15. juni er det blevet muligt for alle personer over 65 år at blive tilbudt gratis pneumokokvaccination.

Pneumokok-bakterien udgør en særlig risiko for visse grupper og kan give hjernehindebetændelse (meningitis), lungebetændelse og blodforgiftning samt flere mindre alvorlige sygdomme.

Vaccinen man bliver vaccineret med beskytter mod 23 typer af pneumokok-bakterier. Disse 23 typer er skyld i 74 procent af tilfældene af invasiv pneumokoksygdom blandt ældre.

Sundhedsstyrelsen forventer, at man er beskyttet mod de pågældende typer i op til fem år, men det kan variere fra person til person.

Det er vigtigt at huske, at andre bakterier end pneumokokker kan forårsage hjernehindebetændelse, blodforgiftning og lungebetændelse. Man er kun beskyttet mod de 23 typer, som vaccinen dækker.

Læs evt. mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

For vaccination kontakt egen læge.