Godt landmandskab for anvendelse af glyphosat

Forbruget af glyphosat har været jævnt stigende og er nu ca. tre gange så stort som i midten af 1990’erne.

Forløbet med godkendelse af glyphosat i EU og den store opmærksomhed rettet mod glyphosat fra politisk og offentlighedens side viser, at der er et stort pres på at få anvendelsen begrænset. Sektorbestyrelsen for Planteproduktion i L&ampF har på den baggrund anmodet SEGES om at sætte fokus på godt landmandskab for anvendelse af glyphosat.

Glyphosat er det bedst egnede middel med en lav pesticidbelastning til en lang række opgaver. Anvendelsen lever dermed op til IPM-principperne. Det gælder

• bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub,
• bekæmpelse af kvik og rodukrudt før høst af foderafgrøder
• ukrudtsbekæmpelse før fremspiring af afgrøder,
• nedvisning af ukrudt før såning
• høsthjælp til foderafgrøder, hvor ukrudt og/eller lejesæd giver risiko for høstbesvær og tab af afgrøden
• høsthjælp til uens modnende foderafgrøder
• ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer

SEGES vurderer, at der er mulighed for at skære ned i forbruget af glyphosat ved følgende anvendelser:

• Nedvisning af vinterraps. De nye sorter er forædlet til at skulperne ikke springer op. Rapsen kan derfor tåle at stå på roden eller ligge på skår uden frøspild. Ved at undlade nedvisning med glyphosat inden afgrøden er helt moden, udnyttes endvidere hele rapsens potentiale for at fylde frøene. Alt for mange rapsmarker er nedvisnet for tidligt, så skulper og frø tvangsmodnes med for lavt udbytte til følge.
• Nedvisning af foderkorn, hvor formålet alene er høsthjælp. Glyphosat før høst giver især under fugtige forhold en højere høstkapacitet og vil kunne spare nogle tørringsomkostninger. Vurderes høsthjælp som værende en vigtig del af bedriftens praksis, kan forbruget mindskes ved nøje at vurdere behovet i forhold til høstens tidlighed. I år med tidlig høst vil der alt andet lige være flere gode høsttimer til rådighed med følgende mindre behov for høsthjælp.
  Glyphosat i stub uden rodukrudt før pløjning. Et godt pløjearbejde med korrekt indstillede forplove vil kunne forhindre genvækst af græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Men især græstuer i sammenpløjninger vil gro videre. Sprøjtning i den ydre omgang vil derfor ofte være tilstrækkelig.
  Der kan naturligvis ikke gives entydige retningslinjer for godt landmandskab for anvendelse af glyphosat, da forholdene på den enkelte bedrift varierer. Hovedsigtet er at vende udviklingen i forbruget af glyphosat, så glyphosat fortsat kan være godkendt som et af de vigtigste ukrudtsmidler i landbruget. På sigt kan udnyttelse af dronefotos og anden teknologi forhåbentlig bidrage til at målrette anvendelsen endnu mere.

Konsumafgrøder

Det er ikke tilladt at anvende glyphosat i konsumærter, korn til malt, havre til gryn og brødkorn (rug, hvede, byg, triticale/rughvede og spelt) efter fremspiring af afgrøden (Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen). Siden 2017 har der endvidere ved levering af maltbyg været krav fra aftagerne om, at der ikke er anvendt glyphosat før høst. Kornbranchen har derfor siden 2017 kørt et stærkt skærpet kontrolprogram, der skal sikre, at den store danske maltbygeksport kan opretholdes. Siden dette har der været meget få fund af glyphosat i maltbyg.

Korn til udsæd

Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Glyphosat medfører en vis andel unormale spirer og der er risiko for at nedsætte vitaliteten.

Kvikbekæmpelse

I sædskifter, hvor der indgår korn til foder, kan kvik fortsat bekæmpes før høst i afgrøder, der ikke er til konsum. Før høst har kvikken en stor bladmasse i forhold til mængden af udløbere, hvilket er årsag til, at der opnås højere effekt af glyphosat før høst end ved anvendelse i stub eller ved nedvisning af efterafgrøde. Når der på grund af efterafgrøder sprøjtes efter den 20. oktober er effekten langsommere, men glyphosat virker så længe der er vækst.

Foto SEGES billede 1. Kvik skal holdes nede på et minimum ved at udnytte de vinduer til bekæmpelse, som byder sig.