God stemning og genvalg på årets generalforsamling
Mere end 90 medlemmer og kunder mødte op til årets generalforsamling, som bl.a. bød på flere genvalg og et nyvalg til bestyrelsen.
Ved generalforsamlingen i Østdansk Landboforening tirsdag den 15. marts blev det til genvalg af de bestyrelsesmedlemmer, som var på valg.
Også formand Jørgen Petersen blev genvalgt som formand for den kommende 2 årige periode. Desuden blev et nyt bestyrelsesmedlem, Peter D. Rasmussen fra Bæk v. Præstø, valgt ind for en etårig periode.
Genvalgte bestyrelsesmedlemmer:
- Formand Jørgen Petersen
- Ole Elbæk
- Lars K. Hansen
- Arne Jørgensen
- Henrik Nordgaard Hansen
Formandens beretning og information om bestyrelsens konstituering mm. bliver lagt på hjemmesiden i den kommende uge.