Glæd dig til Madskolerne

del

På Madskolerne bliver forældrene smidt ud af køkkenet, og børnene tager grydeskeen i egen hånd. De lærer at lave god, sund mad fra bunden, dyrke motion, lærer om sundhed og fødevarer og har det sjovt med mad og madlavning.

Meget mere mad og madglæde – lidt mindre skole. ’3 dage med Madskoler’ er navnet på en 3-dages aktivitet for børn i alderen 8-12 år, hvor de kan få gode oplevelser med mad og madlavning.

 

Hvornår
‘3 dage med Madskoler’ er tænkt som en aktivitet, der afholdes i efterårsferieren.

Som navnet siger foregår ‘3 dage med Madskoler’ over 3 sammenhængende dage i tidsrummet 9.00-15.00.

Hvad sker der
Fokus på ‘3 dage med Madskoler’ er mad, madlavning og madglæde – og masser af hygge samt socialt samvær. Konceptet læner sig op ad de populære Madskoler, der har fokus på at give børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad.

Tilmelding

Læs mere om madskolerne og find den madskole der er tættest på jer lige her her.

Madskoler arrangeres af 4H i et ikke profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer, og REMA 1000.

Formålet med Madskoler er at børnene:

  • møder produkter og fødevarer fra dansk landbrug
  • får værktøjer til at gøre varieret kost til et naturligt valg
  • har gode oplevelser med mad, madlavning og motion
  • har det sjovt
  • lærer 4H (bedre) at kende

Den officielle aldersgrænse for Madskoler er 8-12 år, men kan variere Madskoler imellem. Alle instruktører er frivillige. Du kan se en film om vores frivillige instruktører her.