Fundament under vandplaner er styrket – men ikke perfekt
Regeringen har offentliggjort en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen, ”second opinion.”
Af Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer
Regeringen har offentliggjort en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen, ”second opinion.” Evalueringen slår fast, at de nuværende vandplaner mange steder i landet reelt stiller krav om indsatser, der skal kompensere for andre landes udledninger til dansk vandmiljø. Det skal rettes i vandplanerne. Den pointe har L&F kæmpet for længe.
Den aktuelle konsekvens er, at vi flere steder i landet er i mål eller markant nærmere målet for reduktion af kvælstof.
Samlet set lander indsatsbehovet dog, på grund af en ny beregning af de faktiske udledninger, på cirka samme niveau på landsplan. Det rammer særligt landmænd i den østlige del af landet.
Kilde til frustration
Flere steder i landet er reduktionsmålene ekstremt store, og mange steder er der her faglige spørgsmål og kritikpunkter. Dermed er vi stadig nødt til at udfordre fagligheden bag planerne. En del steder er der fortsat usikkerhed om data og beregninger bag reduktionsmål. Det er stadig en kilde til frustration, at reduktionsmålene, på basis af modelberegninger, kan ændre sig så meget fra den ene vandplan til den næste. Og at evalueringen tilsidesætter det internationale ekspertpanels anbefaling om ikke at sætte mål for ålegræs på større dybder, end der faktisk findes i fjorden. Sådan som det helt uforståeligt sker i de aktuelle vandplaner.
Positivt er, at L&F’s ønske om i relevante områder at øge indsatsen over for fosforudledning anerkendes. Det kan reducere behovet for kvælstofreduktioner. På samme vis anerkendes vores ønske om at tage højde for sæsonvariationer i kvælstofudledningen, så indsatser målrettes udledninger i sommerhalvåret, hvor algerne vokser.
Værdi af årelang kamp
Evalueringen er klart en opgradering af det eksisterende grundlag og viser værdien af vores årelange kamp. Det er jeg helt overbevist om, landmænd i dele af landet med nu langt mere fornuftige og realistiske indsatsmål er glade for.
Samlet set står vi med den ramme, som den grønne trepart udstikker for miljøindsatsen, et bedre sted. Der bliver mulighed for at oprette lokale kystvandråd i alle de udfordrede områder. I kystvandrådene kan kommuner sammen med lokale interessenter udbore og kvalificere yderligere, også steder med de meget store reduktionsmål. Dermed er yderligere revideringer mulige.
Væk med forkætret målrettet regulering
Trepartens mål er, at kvælstofreduktionerne, foruden at komme fra en væsentligt forbedret rensning af spildevand, kommer via ændret arealanvendelse i 2030 – altså skovrejsning, ekstensivering af marker og omlægning af lavbundsjorde. Er målet ikke nået i nogle områder, kan vi dog blive ramt af en midlertidig hårdere målrettet regulering gennem nogle år. Men lad os huske, at når vi når i mål med arealomlægninger, så skal den forkætrede målrettede regulering og øvrige dyrkningsrestriktioner forsvinde.
One-size-fits-all løsningerne har været en enorm sten i skoen for landmændene. Det kan vi med trepartsaftalen nu få gjort op med. På den måde kan vi både styrke landbrugsproduktionen i alle de robuste områder, sikre et godt vandmiljø og få mere natur.