Frøavler-seminar den 9. maj i Østdansk Landboforening

del

Pesticider går en svær fremtid i møde, siger landskonsulent i SEGES, Barthold Feidenhansl

Regnskabsresultaterne for 2016-2017 kunne have været bedre, hvis man spørger Søren Olsen økonomichef i Østdansk Landboforening.

– Sidste år var høsten problematisk. Samtidig er erhvervet inde i en lavprisperiode, hvor priserne på korn blandt andet er påvirket Rusland, fortæller Søren Olsen onsdag formiddag på Østdansk Landboforenings på frøavlerseminar.
Fordelene ved at dyrke frøgræs i sædskifte er dog alligevel til at få øje på, men man skal gøre sig flere overvejelser, inden man går i gang, påpeger økonomichefen og kommer med følgende råd.

– I jeres arbejde og over for jeres pengeinstitut er benchmarking et centralt værktøj, bliv ved med at dyrke det. Samtidig er rettidig omhu nemt at blive ved med at sige, men det vigtigt. Er du ikke blandt de bedste til at dyrke korn, skal du nok ikke forsøge dig på frøavl. Erfagrupper et godt sted at sparre og konkurrere indbyrdes, hvilket kan koges ned til, at der er mange spændende muligheder i frøavl, men arbejdet er forbundet med visse risici.

Politisk og pesticider
Landskonsulent Bartholdt Feidenhansl fra SEGES måtte også over for tilhørerne indrømme, at han medbragte nyheder, der kan gøre risikoen ved fortsat at være frøavler mere besværlig.

– Plantebeskyttelse nu og i fremtiden bliver et politisk hedt emne og en udfordring for os ude i marken. På den administrative side har vi en omstrukturering af Miljøstyrelsen. Nogle medarbejdere skal arbejde i Odense, andre bliver i København. Nye folk skal læres op, og det kan skabe længere behandlingstid for jer, selv om der er gode ansatte i styrelsen, der bestemt er til at snakke med.
Har landbruget nogle gange forståelse i forvaltningen, er virkeligheden anderledes på den internationale politiske scene, hvor Frankrig og Tyskland er godt i gang med at skabe et grønnere EU, og det vil præge mange afgørelser i frøbranchen, forklarer Landskonsulenten.

– Frankrig og Tyskland har som to folkerige lande meget at skulle have sagt, og stemningen i befolkningen blæser lige nu i en grønnere retning. Brug af pesticider er under lup både internationalt og herhjemme. Og politikere og den brede befolkning forstår ikke, at vi ikke bruger sprøjten for sjov, men når det er nødvendigt.

– Chefkonsulent i SEGES under Brancheudvalget for frø, Nils Elmegaard, har formuleret problemet præcist, når han siger, at ”… frøavlerens adgang til de nødvendige pesticider er under pres, fordi følelser og politik overgås af facts.”

Revurdering rammer hårdt
Dansk frøavl, med en samlet eksportværdi på over to milliarder kroner, kommer også under pres, når revurderinger af pesticider forhindrer landmanden i at arbejde effektivt.

– Når vi ikke har fuldt kompatible alternativer i den periode et middel går i revurdering, sættes vores arbejde tilbage. Og producenterne er benhårde. De har ikke tid til at vente på vurderingen, og da Europa er et forholdsvist lille marked, bliver det nemmere for producenten simpelt hen at trække eksempelvis Monitor fra markedet, og sælge det i resten af verden.

– Måske får midlet en ny godkendelse, men der kan følge flere anvendelsesbegrænsninger med, der hindrer en fuld brugbarhed i frøavlen, og så er vi lige vidt og et redskab fattigere, forklarer landskonsulenten.

Pesticider får det svært
Hvad så med økologi, spørger Bartholdt Feidenhansl og svarer efterfølgende, at driftsformen kunne være en mulighed. Udbyttet er fornuftigt, men den samlede kvalitet svingende. Alligevel giver man ikke op.

– Vi kan godt sidde henne i et hjørne og være fornærmede, men det vil vi ikke. Vi kigger hele tiden på nye eller gamle muligheder. Som eksempelvis at båndsprøjte, hvor vi kører forsøg. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er i den forbindelse i voldsom udvikling – mere end pesticidudviklingen, der ganske enkelt har en begrænset levetid i Danmark, som billedet er nu.

– Derfor skal vi være med til at sætte dagsordenen ved selv at tænke alternativer. Selvfølgelig er det nemmere at sprøjte, hvis du har en våd periode. Men ved at arbejde med, kan vi illustrere, hvad der fungerer, og at vi også leder efter løsninger.

– Til sidst skal I huske på, at pesticider nu er så upopulært i den brede befolkning, at hvis folkevalgte vil have en nogenlunde politisk karriere, bliver den kort, hvis han eller hun vil forsvare og argumentere for, at pesticider er en god idé, slutter Barholdt Feidenhansl.