Fristen for indberetning af gødningsregnskab nærmer sig

del

Den 1. april 2019 er sidste frist for rettidig indberetning af gødningsregnskaber for planperioden 2017/18 i Landbrugsindberetning.dk.

Colourbox

Alle som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal indsende gødningsregnskab årligt. Hvis virksomheden ophører i løbet af planperioden, skal der indberettes frem til ophør. Ligeledes skal der indberettes et gødningsregnskab, selv om der ikke er noget forbrug af gødning.

Der skal indberettes på Landbrugsindberetning.dk, hvor man logger på med cvr.nr. og adgangskode.

Det er ikke muligt at indberette på papir.