Fremtiden er hurtigere – mere effektiv, og den hedder Summax

del

Verden er i konstant omstilling og udviklingen går hurtigere og hurtigere. Og selvom regnskaber nok aldrig bliver helt papirløse, er det kongstanken, at bunkerne med bilag og bjergene med ringbind en dag skal høre fortiden til. Løsningen er Summax.

De digitale muligheder med regnskabssystemet Summax, var omdrejningspunktet for fagmødet den 30. oktober, hvor værterne Patrick Domino IT-konsulent fra SEGES og digitaliseringskonsulent i Østdansk Landboforening Kasper Brint, præsenterede og vejledte deltagerne i de nye programpakker og digitale løsninger.

Nogle fremmødte kendte intet til systemet, andre havde erfaring med Ø90 eller Summax, så det var en blandet skare, der skulle blive klogere. Landmand Henrik Nordgaard var en af dem, som gerne ville blive mere fortrolig med regnskabssystemet.

Jeg har en farmsekretær, hvilket kører super godt, men Summax håber jeg kunne blive nemmere, og skaffe mig et hurtigere overblik. Og jeg er faktisk ikke afvisende overfor at prøve noget nyt, men det kræver sikkert lidt tilvænning.

Spar tid og dermed penge

Dem som bare var med på en lytter, kunne høre at deres regnskab kan blive mere moderne, mobilt og medgørligt.

En af styrkerne ved Summax er, at I kan tage jeres regnskab frem – hvor som helst – når som helst, blot der er dækning på mobiltelefonen. Arbejdsgange skæres væk, og I vil spare tid med bogholderiet, der kan bruges på andre opgaver, forklarede Patrick Domino.

Flere spurgte til back up af deres regnskab, når det nu blev lagt ud på skyen. Kunne der ske et nedbrud og hvad med fejl i regnskaberne?

Backup er ikke mulig endnu men i de otte år systemet har kørt, har der ikke været nedbrud. Vi, det vil sige en robot, behandler 115000 bilag om måneden, og den bliver bedre og bedre. Omkring 90 procent af bilagene registreres korrekt, forklarer Patrick Domino.

Flere fordele

På en fagdag om regnskaber var økonomien naturligvis også i centrum, for kommer man til at spare penge?

Jeg kan ikke love jer at Summax gør det hele billigere, men jeg vil påstå, afhængig af hvordan I arbejder, at I vil bruge mindre tid på jeres regnskabsarbejde. Der vil komme en hurtig og sikker bilagshåndtering. Det eneste arbejdet det kræver, er et billede af bilaget eller en e-mail, sagde Patrick Domino

Med Summax har du automatisk bogføring, effektiv bogføring og altid med på farten, bedre overblik, et effektivt søgesystem og sidst men ikke mindst tidsbesparende. Det er fordelene. I SEGES anbefaler vi klart Summax, og jeg er sikker på at Østdansk Landboforenings dygtige folk står klar i kulissen til at hjælpe jer, sluttede IT-konsulenten fra SEGES.

Og netop digitaliseringskonsulenten Kasper Brint står klar til at hjælpe, og han tror flere vil tage systemet til sig med tiden.

Nogle landmænd er måske glade for deres nuværende ordning. De har vaner, som vi ved er svære at kæmpe imod. Og ud fra filosofien If it aint broke don’t fix it, vælger man måske at blive ved det, man kender. Men så går man glip af udvikling og fordele. Status quo bevæger sig ikke fremad.

-Samtidig skal vi huske, at bankerne fremadrettet vil kræve en mere komplet løsning og oversigt over regnskaber, og her er Summax en hjælp for begge parter. Sidst men ikke mindst, kan vi i Østdansk Landboforening rådgive endnu bedre med dette regnskabssystem, slutter Kasper Brint.