Forebyggelse og bekæmpelse af snegle

Vær opmærksom og klar fra start.

Det er altafgørende, at du iværksætter bekæmpelse tidligt, hvis du skal opnå en god effekt og derfor også afgørende, at du opdager sneglene tidligt. Angreb efter “fugtige” forfrugter som vinterraps, frøgræs og kløver vil være værst.

Tidlige angreb i vintersæd viser sig som manglende fremspiring, da både kim og løvblade spises op. I kornafgrøder kan også kernerne blive spist. I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes

Minimér risikoen

Undersøg forekomsten af snegle i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i de nye vintersædsmarker minimeres. Kig under planterester og ved rødderne, kig også efter æg ved rødderne. Læg evt. en sæk eller lignende ud på jorden og kig efter et par dage, hvor mange snegle der har samlet sig. Der findes ikke en klar skadestærskel, men et gæt fra praksis er, at når der er mere end 8-10 snegle pr. fælde på størrelse med A4 ark, så er der mange snegle.

Bekæmpelse ved jordbearbejdning

Sort jord i længst mulig tid

Det anbefales at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold. Harvning før vintersæd kan medføre en mindre udsættelse af såtiden, men det er en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster. Vintersæden bør dog ikke sås sent, da udbyttet og ”modstandskraften” mod snegle falder ved sen såning.

• Harv ikke så dybt, at eventuelle spildfrø af raps bliver nedmuldet og dermed hindres i at spire.
• Nedharvning af rapsspildplanter hæmmer også opformering af kålbrok.
• Kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud.

Pløjning

Praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre porer), når pløjning undlades. Endvidere er det en forudsætning, at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver tildækket.

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Flere snegle ved grubbesåning

Der er større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning.

Jorden skal pakkes

Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig.

Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder.

Sådybde

Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med ca. 70 pct. ved at øge sådybden fra 2 cm til 4 cm.

Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først fra fremspiring.

Bekæmpelse ved planteværn

Der er kun ét aktivstof til rådighed, nemlig ferrifosfat, som indgår i alle produkter.

Den ”rigtige” dosis afhænger af antallet af snegle. Da antallet er svær at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en dosis i den lave ende og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder.

Agros Pro Sneglekorn, ATR Sneglekorn og LFS Sneglegift er identisk med Sluxx HP.

Der er ikke angivet nogen anbefalet dosis for Ferrex, fordi midlet i landsforsøg og andre udførte forsøg har givet svagere effekt end Sluxx HP. Firmaet har nu skiftet til linseformede granulater, men der er ikke udført forsøg, der belyser, om dette forbedrer effekten af Ferrex.

Ironmax Pro blev godkendt i 2018 og forventes markedsført for første gang i år, men omfanget er pt. ikke fastlagt, og der foreligger pt. ingen priser. Der er færre forsøg og erfaringer med Ironmax Pro, og midlet er også først for nylig blevet godkendt i andre lande. På baggrund af udførte forsøg vurderes effekten af Sluxx HP og Ironmax Pro at være på samme niveau. I enkelte forsøg med meget store nedbørsmængder har Sluxx HP klaret sig lidt bedre.

Det er vigtigt at følge op på behandlingen i dagene efter, så en evt. 2. behandling ikke kommer for sent. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op.

I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling.

Den iberiske skovsnegl, også kaldet ”dræbersnegl”, er større end agersneglen og kræver lidt højere doser. Den iberiske skovsnegl optræder også som skadedyr i landbrugsafgrøder, men agersneglen er langt hyppigere.

Sneglene stopper fødeoptagelsen efter indtagelse af ferrifosfat og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Du vil derfor ikke kunne se døde snegle efter behandlingen. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 4-6 uger efter behandlingen, men tjek dette.

Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret. Først ved flere nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.

Sørg for at få sneglemiddel hjem i god tid, hvis du forventer angreb.

Bekæmpelsestidspunkt

Midlerne indeholder ikke lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne. Derfor kommer virkningen langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt.

Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden.

I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt.

Skal der sås vårsæd i stedet?

Ved meget store forekomster af agersnegle i stubben bør det overvejes, om der skal sås vårsæd eller andre forårssåede afgrøder. Snegleproblemer i vårsæd er nemlig kun relativt sjældent et problem, og omkostningerne til sneglebekæmpelse er relativt store, ligesom det kan være vanskelig at opnå en effektiv bekæmpelse.