Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023
Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion
Forskelligartet prisudvikling
Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct.
Læs hele nyheden på www.dst.dk/nyheder