Folicur Xpert – nu også tilladt i frøgræs
Midlet må anvendes til svampebekæmpelse i frøgræs i vækststadie 30-69.
Folicur Xpert har fået udvidet sin godkendelse, så du må anvende den til svampebekæmpelse i frøgræs fra strækning til afslutning af blomstring.
Folicur Xpert har en god effekt mod meldug, rust, mastigosporium og bladpletsygdomme.
Vigtigt om godkendelsen
Maksimal dosis pr. behandling er 0,5 l/ha og maksimal dosis pr. sæson er 1,0 l/ha. Frøgræsset må ikke anvendes til afgræsning. Halm fra frøgræs må ikke anvendes til foder. Udlæg må nu anvendes til foder eller afgræsning, men tidligst året efter kornet er høstet.
Etikette oplysninger
I 2016 vil de dunke, der er i handlen, være med den gamle etikette. Miljøstyrelsen oplyser dog, at produktet må anvendes iht. den nye etikette. I så fald skal alle vilkårene på den nye etikette følges. Den nye etikette skal kunne fremvises, og det er muligt at udskrive den fra firmaets hjemmeside eller på middeldatabasen, hvor du også kan læse mere.