Får du økologikontrol?
Økologiske kvæg- og svineproducenter får i de kommende måneder ekstra opmærksomhed fra landbrugsstyrelsen. Der udføres uanmeldt stikprøvebesøg på 5 % af økologiske bedrifter. Her kigges der på staldforholdene og de udendørs forhold.
Hvad gennemgår Landbrugsstyrelsen ved økologikontrol?
Generel dyrevelfærd på stald, herunder:
- Er der plads nok i stalden til de dyr, der er der?
- Er der sengebåse nok i kostalden?
- Er strøelsen hos kreaturer og svin tilstrækkelig, og tilstrækkelig tør?
- Har alle dyrene let adgang til foder og vand?
- Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til enkeltdyr, som kan have behov for ekstra opmærksomhed for at trives?
- Har dyr på stald mulighed for at komme ud i løbegård?
Velfærd for udegående dyr, herunder:
- Har de adgang til ly og læ?
- Har de adgang til arealer, der ikke er optrådte?
- Har alle dyrene let adgang til foder og vand?
Vil du vide mere?
Du kan Læse mere om reglerne for staldforhold og forholdene for udegående dyr i vinterhalvåret i ‘Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion’ fra Landbrugsstyrelsen.
Du kan også kontakte Hans Bach-Lauritsen tlf. 56791900, hvis du har spørgsmål vedr. økologi.