Få en bedre jordforbindelse med en N-min-prøve i februar
Årets kvælstofprognose offentliggøres i slutningen af marts og N-min i kvadratnettet danner baggrund for prognonsen. Østdansk Landboforening udtager 16 af de ca. 200 prøver i hele landet. Omkring 15 landboforeninger deltager i udtagningen.
Hvad kan N-min-metoden bruges til?
Anvendelse af N-min-metoden beregner den økonomisk optimale kvælstofmængde.
For at kunne gødske afgrøderne bedst muligt, er det vigtigt at have viden om tre ting:
1. Hvad er planternes totale kvælstofbehov?
2. Hvor meget plantetilgængeligt kvælstof er der i jorden før gødningstilførsel -det vil siger hvor stor er N-min?
3. Hvor meget plantetilgængeligt kvælstof frigives i vækstperioden fra tilført organisk stof – eksempelvis i form af husdyrgødning.
Planternes kvælstofbehov kendes fra mange forsøg. Jordens N-min-indhold kan måles, og frigivelsen af plantetilgængeligt kvælstof fra organisk gødning kan skønnes ved enkle beregninger. Når man har disse oplysninger, kan kvælstoftilførslen afstemmes efter behov.
Kontakt os i dag – svartid er cirka fjorten dage
Hvis du skal nå at have lavet en N-min prøve på en specifik mark, kontakt planteavlskonsulent og forsøgsansvarlig, Anja Riishøj Hemmingsen, snarest muligt. Før svaret er klar, går der ofte et par uger, derfor bør prøver til grundlag for forårsgødskning udtages i februar måned.
Planteavlskonsulent Anja Riishøj Hemmingsen – mobil: 30 68 19 28