Etablering af vårsæd om efteråret
Vi ser større og større interesse for etablering af vårbyg og vårhvede om efteråret, der kan være en række fordele i etableringen om efteråret, men også udfordringer, som man skal overveje inden man går i gang.
Fordelene ved at etablere sin vårsæd i efteråret er et højere udbytte, tidligere høst og at afgrøden generelt kommer bedre fra start i foråret og er mere modstandsdygtig over for tørke, fordi vi opnår en bedre buskning og et større rodnet.
Forsøg i vårhvede viser at der er op til 29% merudbytte at hente ved at etablere i oktober/november måned i forhold til det vårsået. Hver opmærksom på proteinprocenten kan være en smule mindre, men der kan tages højde for det i sin gødningsstrategi. En anden fordel ved vårhvede så et i efteråret er at man begrænser sårbarheden over for angreb af bygfluens larve.
Det er vigtigt at vårsæden etableres sent i efteråret, da vi oplever mange milde efterårsperioder og tidligt etableret vårsæd kan vokse sig for kraftigt hen over efteråret og begynder at strække sig. Hvis vi så får en periode med hård bar frost, kan man risikere at afgrøden udvintre. Såtiden skal som regel ligge i slut oktober, hvis forholdene tillader det og med et plantetal i vårbyg på omkring 400 planter pr. m2.
En af de udfordringer som kan være i forbindelse med etablering, kan være at få lavet et tilfredsstillende såbed når vi kommer hen sidst på efteråret. Det er vigtigt ikke at gå på kompromis med det gode såbed, og hvis ikke det er muligt at lave et godt såbed skal såningen udskydes til foråret.
Der er som udgangspunkt et stort potentiale i vårsæd etableret om efteråret, men det kan være god ide at tale med sin grovvarer om afsætning af afgrøden, vi hører f.eks. at vårbyg etableret i efteråret ikke opnår helt samme kvalitet som vårbyg etableret i foråret i forhold til maltkvalitet.
I år er der for første gang lavet danske landsforsøg med såning af vårbyg i efteråret. De viser ikke entydige resultater – tværtimod er de meget forskellige på de tre forsøgslokaliteter.
På Lolland gav de ni sorter et gennemsnitligt merudbytte på 7,3 hektokilo per hektar for efterårssåning. Mens både Djursland og Vestjylland gav bedst ved forårssåning, nemlig 9,8 hektokilo på Djursland og hele 23,6 hektokilo i Vestjylland mere end ved efterårssåning. Gennemsnitligt for de tre forsøg giver det et negativt merudbytte for efterårssåning på 8,7 hektokilo per hektar. Men altså med store geografiske forskelle.
Noget af årsagen til de negative merudbytter skal først og fremmest findes ved den meget specielle og våde vækstsæson i år. Derudover blev alle tre forsøg blev sået for sent, fordi efteråret var så vådt, hvilket heller ikke har givet optimale betingelser for udbyttet. Blandt andet resulterede den sene såning i en ringere buskning. Noget af det som også blev målt i forsøget, var kvaliteten af vårbyggen og her ligner det at efterårssået vårbyg umiddelbart klare sig fint.
Det er stadig tidligt at konkludere en masse ud fra 1 års forsøg, men der kunne godt ligge nogle spændende potentialer i vårsæd etableret i efteråret.