Er præcisionsjordbrug noget for dig?

I dansk landbrug vinder præcisionsdyrkning mere og mere frem, men hvad er det egentlig for en størrelse, hvilke muligheder har det og hvordan kommer man i gang med det?

Præcis timing, geografisk præcision, og præcise doseringer er essensen af præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug indebærer brug af data, satellitter, droner, og sensorer som alt sammen resulterer i en mere nøjagtig og målrettet dyrkning af markerne.

Mange landbrug bruger allerede præcisionsjordbrug i praksis fx, RTK-styring af maskiner og mange har grejet til endnu mere.

Graduering i cropmanager

Mange landmænd bruger allerede graduering af udsæd, gødning og planteværn når der køres i marken. Udsæd, gødning, og planteværn justeres manuelt alt efter om der køres på lerbakker, sandpletter eller i lavninger.
Med cropmanager, har man mulighed for at udarbejde tildelingskort, hvor man automatiserer processen og efterfølgende har mulighed for at dokumenterer hvad der er gjort.
Tildelingskortene er baseret på biomassemålinger via satellitter, droner eller sensorer.

Det er især muligheden for graduering af gødning som alternativ til dele af efterafgrødearealet, der er attraktivt for mange, og her spiller dokumentationen en stor rolle. Gradueringen skal nemlig kunne dokumenteres ved hjælp af et as applied kort/logfil, for at kunne godkendes som en præcisionstildeling.

Gradueret gødskning tæller med en faktor 11:1 i efterafgrøderegnskabet. Det vil sige at der skal gradueres gødning på 11 hektar for at erstatte 1 hektar efterafgrøder.
Ved graduering af gødning og udsæd sikrer man en mere ensartet afgrøde i markerne. Det giver større konkurrence mod ukrudt, og et større udbyttepotentiale for marken.
Når gødning gradueres, flyttes gødning fra områder i marken med høj biomasse, til områder med lav biomasse. Det kaldes også for robinhood princippet. (Man tager fra de rige og giver til det fattige). Det gør man fordi jordens evne til at stille kvælstof til rådighed, er større i områder med høj biomasse og derfor har de områder ikke brug for samme mængde kvælstof.
Man flytter simpelthen kvælstof til de områder, hvor der er mest brug for det.
Man skal dog være obs på hvorfor der er lav biomasse i områder. Nogle steder kan udbyttet ikke hæves ved mere gødning. Det er f.eks. gældende i våde huller, tørre bakketoppe, eller andre områder, hvor planterne ikke er til stede.

Ved graduering af fx vækstregulering, omfordeles tildelingen fra områder med lav biomasse, til områder med høj biomasse.
Der gør man fordi forsøg har vist en lineær sammenhæng imellem biomasse og afgrødens tendens til lejesæd.
I cropmanager gradueres planteværn, med en variation på +/- 25% af standarttilførslen. Det er det spænd der maksimalt anbefales til almindelige hydrauliske dyser.

Spotsprøjtning

Et andet tiltag indenfor præcisionsjordbrug er spotsprøjtning.
Her overflyves markerne af en drone, som tager en billedserie af marken, hvorefter det er muligt at kortlægge ukrudt. Det giver mulighed for at bekæmpe ukrudtet hvor det står, fremfor at behandle hele arealet. Derved opnår man en besparelse af kemiforbruget i marken.
Besparelsen vil afhænge af hvor stort ukrudtstrykket er i marken, og hvilket sprøjteudstyr man har til rådighed.

Præcisionsjordbrug er for alle og det behøver absolut ikke være kompliceret!
Den nye teknologi i fremtidens præcisionsjordbrug kan hjælpe med og sikre, at vi fortsat kan drive landbrug i Danmark, altså beholde vores license to produce og samtidig passe godt på miljøet.
Er du interesseret i at prøve præcisionsjordbrug? Vi står klar til at hjælpe, så tøv ikke med at kontakte planteavlskontoret.