Endnu en god grund til at tage på Store Frødag
Etablering af engrapgræs ved forskellige maskiner og metoder – udlægsmark og 2. årsmark
Denne session byder på en mangfoldighed af forskellige etableringsmetoder af engrapgræs. Der bliver lejlighed til at se udlæg etableret med forskellige såmaskiner og såteknikker samt med og uden kvælstofgødning.
Vi skal se på udlæg etableret med aktivt kul i både renbestand og i dæksæd. Denne metode giver helt særlige muligheder for at anvende ukrudtsmidler. I de øvrige parceller, vil dæksæden på et mindre areal blive klippet af, så effekten af dæksæden på udlæg og ukrudt bliver synliggjort. De forskellige såmaskiner/såteknikker vil blive udstillet/synliggjort på arealet, så man får et realistisk indtryk af den anvendte såteknik. Undervejs er der selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål til eksperter indenfor både frøavl og maskiner.
Etableringen af marken er særdeles vigtig. Vi skal se hvor forskelligt 2. års marker kan udvikle sig afhængig af hvilken af 4 forskellige såmaskiner der er etableret marken.
Er det maskinen eller personen bag såmaskinen der er vigtigst? Vi skal se, hvad en veletableret tæt 2. års mark og en mere åben 2. års mark betyder for etableringen af enårig rapgræs og andet ukrudt. Som bonus er der anlagt demonstrationsparceller med forskellige doseringer af Hussar OD og Hussar OD Plus.