Ejerskifte på dagsordenen- 30.11. kl. 16
Vi tager barriererne for ejer- og generationsskifte under kærlig behandling! Er du køber eller sælger, aktuel eller potentiel, så er mødet for dig.
Østdansk Landboforening lægger den 30. november fra 16.00 – 18.00 hus til et spændende arrangement i samarbejde med SEGES.
På temadagen vil medarbejdere fra SEGES tale om og give gode råd omkring ejer- og generationsskifte. Hvilke udfordringer der kan være forbundet med at overdrage sit livsværk til den yngre generation, og hvorfor kan det være svært at tale om?
Programmet, der slutter med et let traktement, ser således ud:
• Hvordan arbejder SEGES med ejerskifte ved Ivan Damgaard
• Udfordringer og tabuer i forbindelse med generationsskifte ved Ivan Damgaard
• Alternative ejerformer og skatten ved juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen
• Life time Strategi ved chefkonsulent Ivan Damgaard
SEGES har i to år arbejdet med projektet Ejerskifte 2020 og har i den forbindelse indsamlet en nødvendig og vigtig viden omkring ejerskifteprocessen.
Meld til her