Fremtidsfuldmagt - tag stilling mens du kan

Har du nogensinde tænkt over, hvem der skal varetage dine økonomiske og personlige forhold, hvis du en dag ikke selv kan? 

Med en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, hvem der skal kunne disponere på dine vegne, hvis du engang i fremtiden bliver ude af stand til selv at disponere. 

Med en fremtidsfuldmagt kan man bl.a. foretage økonomiske dispositioner, fx indgå aftaler, sælge ejendom, bestyre penge, repræsentere som arving, kreditor ol. Man kan også foretage de personlige dispositioner som fx at søge om hjælpemidler eller hjælp til pleje, give samtykke til lægefaglig behandling, repræsentere fuldmagtsgiver i sager vedr. personlige forhold – fx give samtykke til alarm og pejlesystemer, hvis fuldmagtsgiver pga. demens går fra hjem eller plejehjem. 

Selvom man er nærmeste pårørende til et andet menneske, må man som udgangspunkt ikke handle på vedkommendes vegne uden et juridisk grundlag, og for dem der ikke har truffet en beslutning, træder Værgemålslovens i kraft. 

Vi kan hjælpe dig med at få sat fuldmagten rigtigt sammen, så den matcher dine behov, og få den registreret i det digitale fuldmagtsregister via tinglysning.dk. 

Kontakt