Efterafgrøder er godt for klima og miljø
Ud over de pligtige efterafgrøder, som nu også kan indeholde bælgplanter, vil en etablering af ekstra frivillige efterafgrøder kunne gavne klima og miljø yderligere, lyder det fra SEGES.
Hovedformålet med at etablere efterafgrøder i marken, er at mindske udvaskningen af næringsstoffer og dermed mindske næringsstofforurening af vandmiljøet. Efterafgrøder er dog ikke kun godt for at mindske udvaskningen, de har også en effekt på klimaet.
Udvaskningen af kvælstof giver en indirekte udledning af lattergas, som er en meget potent drivhusgas. Når udvaskningen mindskes, mindskes den indirekte udledning af lattergas fra denne kilde dermed også. Den indirekte lattergas emission opstår når nitratkvælstof i vandmiljøet efterhånden omdannes til lattergas.
Efterafgrøders påvirkning på klimaregnskabet
Efterafgrøder i sædskiftet, påvirker flere forskellige poster i klimaregnskabet. De stimulerer kulstoflagringen, da der tilføres kulstof til jorden, både mens efterafgrøden er i vækst og når den nedmuldnes. Under væksten afsætter den voksende efterafgrøde også rodeksudater til jorden og når efterafgrøden nedmuldnes, bidrager rødder og overjordiske planterester til en opbygning af kulstof i jorden – og jo mere plantemasse der er i efterafgrøden, des mere kulstof tilføres jorden.
Der er forskel mellem forskellige efterafgrøder, hvor meget rodmasse der produceres. Generelt kan man sige at græsser har betydelig større rodmasse, og yderligere mere hvis de afgræsses. En tilførsel af organisk materiale til jorden giver dog ikke kun en opbygning af kulstof, som kan kompensere for udledninger af drivhusgasser. Efterafgrøden indeholder både kulstof og kvælstof, og når efterafgrøden nedmuldnes og omsættes i jorden, så omsættes kvælstoffet også, hvilket giver en udledning af lattergas.
Der er også forskel mellem efterafgrøder, bælgplanter og græs har en højere indhold af kvælstof end for eksempel rædikke, eller sennep. Samlet set har efterafgrøder dog en positiv indvirkning på klimaet, sammenlignet med sort jord, eller spildkorn. For selvom der udledes lattergas når efterafgrøden nedmuldnes og omsættes, så overstiger klimaeffekten ved en øget kulstoflagring og mindsket indirekte lattergas fra kvælstofudvaskning, udledningen.
Læs hele historien her.