DM i jordfrugtbarhed

del

Skal du være den første Danmarksmester i jordfrugtbarhed? I 2021 sætter Landbrug & Fødevarer og SEGES fokus på jordfrugtbarhed, og i den anledning afholder vi Danmarksmesterskab i Jordfrugtbarhed.

Konkurrencen har til formål at finde og hylde de landmænd, der gør en ekstraordinær indsats for at øge jordfrugtbarheden på deres marker. Så hvis du går op i at have en sund jord med masser af liv, et højt humusindhold og en god jordstruktur i dine marker, så er du en oplagt kandidat til DM i jordfrugtbarhed. Eller måske kender du en, med passion for en sund jord og regnorme, og så er du meget velkommen til at nominere ham/hende til DM i jordfrugtbarhed.

Vi finder en danmarksmester indenfor 2 kategorier

Jordfrugtbarheden påvirkes af mange ting, og det er ofte flere tiltag, der skal til for at forbedre jordens frugtbarhed. Det kan være tiltag som efterafgrøder, alsidige sædskifter og tilførsel af organisk materiale. Hvad der skal til på den enkelte mark, for at øge jordfrugtbarheden er dog meget forskelligt.

Særligt er der stor forskel mellem økologisk jordbrug og andre dyrkningssystemer. Derfor er der mulighed for at stille op i konkurrencen indenfor kategorierne:

DM i jordfrugtbarhed for økologer
DM i jordfrugtbarhed for andre dyrkningssystemer

Hvad kræver det at stille op til DM i jordfrugtbarhed?

Jorden skal være et godt dyrkningsmedie for afgrøderne, og have en god evne til at modstå stress fra f.eks. udtørring, jordpakning og vinderosion. Men der er stor forskel på, hvordan den enkelte landmand opnår de kvaliteter. Derfor har vi mange parametre med i vurderingen af jeres arbejde med jordfrugtbarhed.

Når du tilmelder dig – eller en du kender – får du mulighed for at fortælle om dit arbejde med jordfrugtbarhed, og samtidig vil du blive bedt om at svare på nogle spørgsmål om f.eks.:

  • Jordbearbejdning
  • Ændringer i jord og afgrøder over tid
  • Jordanalyser og organisk materiale
  • Brug af efterafgrøder og tilførsel af organisk materiale

Tilmeld dig her

Eller læs mere om konkurrencen på SEGES.dk

Kilde: LandbrugsInfo.dk