DLR kredit åbner for grønne lån til grønne investeringer
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs, grøn omstilling, og kravene stiger ikke mindst til et mere bæredygtigt landbrug.
Der er brug for massive investeringer i nye løsninger, og DLR tilbyder derfor nu grønne realkreditlån på attraktive vilkår til landbrugs- og erhvervskunder, der vil udnytte de mange investeringsmuligheder og samtidig bidrage til at øge det positive aftryk på vores klima og miljø.
I tæt samarbejde med DLRs aktionærpengeinstitutter tilbydes de grønne lån i første omgang som kortrentelån finansieret med DLRs eksisterende CIBOR6-obligationsserier – men på sigt med grønne realkreditobligationer. Frem til lanceringen af grønne obligationer tilbyder DLR låntagere et kurstillæg, der afspejler den skønnede renteforskel mellem grønne og almindelige realkreditobligationer – dog maksimalt svarende til en rentebesparelse på 0,05 procentpoint.
Læs mere om konkrete kriterier for DLRs grønne lån på dlr.dk