Detailsalget faldt i juli, men fastholder højt niveau
Detailomsætningsindeks juli 2020
Fra juni til juli faldt omsætningen i detailbranchen med 1,0 procent, når man korrigerer for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Efter stigende omsætning i maj og juni er forbrugernes købetrang altså kølet en smule ned. Detailomsætningen i juli var dog fortsat relativt høj, hvilket sammenholdt med høj omsætning i maj og juni betyder, at detailsalget i perioden maj-juli var 8,9 procent. højere end i perioden februar-april.