Det er dyrt at skifte personale
Når alt ‘kører som det skal’ har du formentlig et godt tag på dine medarbejdere. Og det er noget at være glad for! For udover frustrationerne og irritationerne, koster det også mange penge, når íkke det kører. Opgaver der ikke bliver lavet, glemte aftaler, ‘løbe kanterne af’, alt sammen noget, som må undgås. Din virksomhed skal passes til punkt og prikke, også når du ikke selv er til stede. Og dine medarbejdere skal være motiverede når de er på arbejde.
På den netop afholdte kvægkongres, handlede ét af indlæggene netop om omkostningerne af personaleudskiftning. Camilla Bak fra Syddansk kvæg viste en beregning, at det koster 100.000 – 170.000 kr. for at skifte en medarbejder ud med en månedsløn på 22.500 – 30.500 kr.! Det er ikke småpenge vi taler om.
Det er derfor meget vigtigt, at du ansætter den rigtige mand eller kvinde i din virksomhed. Det skal ikke være en tro kopi af dig, men én der har de kvalifikationer, der skal til. Det indebærer også, at du som virksomhedsleder ved, hvad der mangler, og hvad der passer ind i dit team. Har du prøvet at stå med en afskedigelse, eller haft svært ved at få fat på den ‘rigtige’ medarbejder? Vil du være på forkant med ansættelsen af den rigtige medarbejder for dig? Vil du undgå spild af timer og penge?
Vi udbyder i samarbejde med Vkst og Seges et 3-dags uddannelsesforløb netop om Rekruttering af medarbejdere. Kursusforløbet finder sted på den 3., 16. og 25. maj og kan evt. afsluttes med en eksamen.
Du kan læse mere om kurset her https://www.seges.dk/akademi/kurser-til-landmaend/strategi-ledelse-udvikling/rekruttering_sjaelland-lollf eller ring til Zwanita Reinders, tlf. 5679 1916.
Meld dig til, mens der er plads, du kan spare mange penge! Tilmeldingsfrist: 3. april.