Danskerne bakker op om arbejdspladser på landet
Det danske landbrugs– og fødevareerhverv har stor betydning og værdi for landdistrikterne. Faktisk er det helt afgørende, for fødevareklyngen leverer arbejdspladser, som skaber vækst og udvikling her.
“Vores nye Landdistriktsbarometer viser, at hovedparten af danskerne på tværs af land og by vil have et stærkt, dansk landbrug, der producerer og eksporterer klimaeffektive fødevarer. Det er vigtigt at huske på i den kommende tid med grøn trepart.”
Tallene fra barometret viser, at et flertal af beboerne i landdistrikterne og i byerne er enten ”enige” eller ”helt enige” i, at en CO2-afgift på landbruget ikke må føre til færre arbejdspladser i landdistrikterne. Det viser med al tydelighed, at danskerne på tværs af land og by har blik for fortsat vækst og udvikling på landet.
Søren Søndergaard
Formand Landbrug & Fødevarer
Kilde: Landbrug & Fødevarer